Skip to content

MEDITATION, EGODØD OG VOKSENUDVIKLING

Christian Warnke Dalgas

Psyke & Logos December 31, 2005 DOI: 10.7146/pl.v26i2.8240 (opens in new tab)

Study at a glance

AI-extracted from the abstract
Characteristics Theoretical or philosophical paper Peer reviewed
Topics Meditation
Key points Argues that ego death, understood through Almaas's theory as a gradual process of disidentifying with self-images and reclaiming unity with being, can be a developmental path in adulthood. The article also contends that critiques of spirituality as mere self-realization are simplistic.

Abstract

Artiklen undersøger det spirituelle fænomen egodød som en mulig udviklingsvej i det voksne liv. Det teoretiske hovedafsæt er A. H. Almaas’ selvpsykologisk inspirerede forståelse af egodød som en gradvis proces bestående af en afvikling af personlighedens tendens til at identificerer sig med selvbilleder kombineret med en generobring af den enhed med væren, som alle, ifølge Almaas, oplever som spæd. Almaas’ teori relateres til hhv. Bertelsens teori om selvets rettethedsniveauer og Wilbers teori om spirituel udvikling, og der tages afslutningsvist kritisk stilling til den forsimplede kritik af spiritualitet som et selvcentreret selvrealiseringsfænomen.

Comparable studies

Other theoretical and historical papers on meditation, most cited first.

Citations in the library

Explore topics